onsdag, september 22

Det er tid til at bruge dig selv på en ny måde

Nu er det tid til at bruge dig selv på en ny måde. Du har sikkert tænkt over det mange gange. Måske en milliard gange, når du handler ind, når du er på vej hjem fra arbejde, eller når du cykler på arbejde eller tager toget eller selv kører. Du har tænkt mange gange, at nu vil du altså til at finde en hobby, som får tankerne væk fra livets trummerum. Livets grå hverdag. Livets leverpostejsmader og sure sokker. Alt det, som egentligt gør livet kedeligt og der gør at man har lyst til at løbe skrigende bort. Medmindre man finder en god hobby og her kan du finde en masse inspiration alt til hobby på garneriet.dk.

Strik dig selv et ny garderobe

Det er blevet super populært at strikke igen. Min farmor strikkede meget. Min gamle tante strikker meget. Men nu er det altså også kvinder under 40 år, som har kastet sig ud i det nye med at strikke alt muligt. Det er ikke særligt nemt. Eller det kræver i hvert fald koncentration at strikke, så mange bruger det faktisk som en slags koncentrationsøvelse, en meditationsøvelse eller bare noget, der skal få din puls ned. Så hvis du er frisk på det, så kan du faktisk selv strikke din næste bluse, dit nye halstørklæde eller lækre, varme luffer.

Det fede ved selv at gøre det er, at man bestemmer alt selv.

Alt fra hvilke farver man helst vil have og de farver der passer til din garderobe, din nye stil eller den stil som du skifter over til. Du bestemmer også størrelsen selv, og det kan der være mange fordele i. Måske har du en meget lille talje, og du vil gerne have noget, der sidder lidt strammere end den gængse bluse kan. Måske har du en stor barm og har svært ved at finde noget, der sidder behageligt over brystet. Måske har du lidt store arme, som har brug for ekstra plads.

Alt dette kan du justere på, når og hvis du selv strikker din næste trøje. På den måde kommer dit tøj til at sidde nøjagtig som du gerne vil og kommer til at passe til din figur og din stil helt efter dit ønske. Du kan starte med at vælge modeller, som er enkle at lave og som ikke er for avancererede og se hvordan det går. Når du så er blevet mere ferm til det og har brug for at prøve noget nyt, så kan du kaste dig ud i et sværere projekt.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *