mandag, september 21

Minerva modellen – sådan bruges den i virkeligheden

Minerva modellen dansk analysemodel, der i særdeleshed bliver brugt i undervisning på handelsfaglige uddannelsesinstitutioner. De fleste, der har gået på handelsskolen, har nok stiftet bekendskab med Minerva modellen, ellers har du højest sandsynligt sovet i timen. Den er flittigt brugt til undervisning der, men er også mere og mere synlig på arbejdsmarkedet efterhånden, og bliver til stigende grad også brugt som analysesegment hos flere og flere virksomheder. Her kan den analysere på forbrugsevner og vaner, og hjælpe med til, at virksomheder kan finde ud af, hvilken målgruppe, de rammer, og om de rammer den, de tror, de henvender sig til. 

Overordnet set inddeler den befolkningen i fem forskellige livsstilsgrupperinger, der bliver kategoriseret ved hjælp af forskellige farver. Man bliver således kategoriseret efter farven blå, grøn, lilla, grå eller rosa alt efter, hvilken adfærd, man udviser. Punkterne placeres således mellem fire forskellige overordnede emner som er moderne vs traditionelle og materialistisk vs idealistisk.

Bruges modellen i virkeligheden?

Det korte svar er ja. Det gør den. Modellen er altså ikke blot et undervisningsmateriale, der bliver benyttet flittigt i undervisning, det kan medvirke til at give et overordnet indtryk og en af helhed af en gruppe, som du skal henvende dig til. Det kan være, hvis man vil analysere en gruppe fra eksempelvis et demografisk eller geografisk område, hvor modellen kan være særligt god. Som virksomhed kan du flere gange bruge den til at undersøge dine kunder, og finde ud af, hvem du henvender dig til og hvordan du bedst påvirker dem – og om du rammer de rigtige og dem, du tror, du henvender dig til. Der kan nemlig være stor forskel på hvordan forbrugeren modtager dine budskaber ud fra, hvilken “farve” han/hun er en del af. 

Hvad betyder farverne?

Farverne er dem, der “bestemmer”, i hvilket segment du hører til, og dermed også hvordan du formentlig er modtagelig overfor et givent budskab, der bliver sendt til dig. Der er stor forskel på, hvordan de forskellige farver modtager budskaber og reagerer. 

De blå

Er oftest draget af de blå partier, og vil typisk stemme Venstre eller Konservative, måske Liberal Alliance. Det er primært mænd, du finder i dette segment, men der vil naturligvis også være kvinder at finde. Du ser oftest personer, der søger en anerkendelse og status, og også folk, der har et større forbrug en gennemsnittet og dermed også en højere indkomst end hvad middel er. 

De grønne 

Her kan man tale om en fællesskabsorienteret gruppe, der primært huset kvinder. Der bliver ikke gået fuldt op i moralske aspekter her, men gruppen er ligeledes veluddannede, som det blå segment også er. 

De lilla

Gruppen her læner sig lidt op ad den blå gruppe, og er overvejende mænd, der ynder at forbruge. Gruppen her går dog mere op i traditioner, end den blå gør, og har også en væsentlig mindre indkomst, og så er partierne fra blå gruppe og så er DF også et parti, den lilla gruppe kan finde på at sætte kryds ved. 

De rosa 

Kvinder er en overvægt i denne gruppe, som primært er med en lidt lavere indtægt, og oftest er de bosiddende udenfor byerne. Traditioner betyder meget for denne gruppe, som ligeledes har familien meget i centrum, og her er op mod 20 % af danskerne repræsenteret. Ved valg bliver der typisk sat kryds til Soc. Dem eller DF. 

De grå

Gruppen her er som oftest unge, der endnu er usikre på, hvor de helt hører til, det svarer cirka til 10 % af danskerne over 13 år, hvorfor det kan være lidt svært at vide, hvor de endeligt hører til.